tirsdag den 30. juni 2015

Sommer shorts

Hvem siger, at strikkede shorts ikke kan være cool?
Her er en halvlang model - såmænd strikket i en bomuldsgarn fra Kvickly til kr. 10,- pr. nøgle. Så de koster vel en 20-30 kr.!!
Mønsteret er fra Marte Helgetuns 'Strik til børn'.
Lommerne voldte lidt besvær - jeg synes, de er SVÆRE at sy i, så de sidder pænt og lige, men hvad : det lykkedes nogenlunde.
Det må være en charme ved det hjemmelavede:-)


fredag den 26. juni 2015

Sommer t-shirt





 
Blød blød t-shirt til solskinsdage, strikket i ren bomuld i en klar lys blå farve.
Jeg har strikket den i Mandarin medi fra Sandness Garn, og den er lang og smal i modellen.
Mønsteret er fra "Strik til smårollinger" af søstrene bag den norske blog "Gustavogberta".
Den er ret nem at at strikke med klassisk raglan og stolpelukning ved halsen, der gør den nem at få over hovedet. Alle kanter er strikket i retriller.
Jeg synes, den er superflot med sit enkle design, og den kan strikkes i alle regnbuens farver til både drenge og piger.