torsdag den 26. januar 2017
Lillemor-bukser
Efter en laaang pause blogger jeg igen!! Der har ikke været pause fra pindene, kun fra tastaturet:-)
Dette lille fine babysæt er en bestilling til en dåbsgave fra en kollega. Det er Klompelompes design fra deres nyeste bog 'Klompelompe - strikk til hele familien', og det er ligeledes Klompelompes merinould fra Sandness Garn.
Her er bukserne set bagfra. De er strikket en smule højere bagpå og bemærk den fine detalje med selerne, der er strikket i ét stykke til en start og siden deler sig op over skuldrene.
Nærbillede af det fine mønster, som dannes ved at man strikker såkaldte 'lange masker' på hver 4. pind - det er en ret simpel teknik, når man lige får det lært.
Bukserne er strikket på pind 3 og 3½, og garnet er egentlig til en pind 4, så de bliver ret kraftige og tætte i strukturen. De når højt op på barnet - det er meningen, at de skal slutte under armene, så de vil være ideelle som buksedragt, når vejret er køligt. Det er ikke en sommerbuks.
Med til sættet hører også den lille hue med mønster og knude i toppen. Den er super cute og er strikket på en aften, hvis man mangler en hurtig gave til en lille ny pige.
Abonner på:
Opslag (Atom)