tirsdag den 6. oktober 2015

Rajas raglan


Jeg synes, det er så flot dette mønster fra Lene Holme Samsøe, og så er der lagt op til, at man kan strikke det i alle mulige garntyper og farver. Opskriften er nemlig i hendes hæfte 'Børnestrik på pinde 3½ - 4'. Man kan strikke den i uld, bomuld, merino, bambusblandinger - you name it - det eneste, man skal sikre sig, er, at strikkefastheden passer nogenlunde.
Her har jeg strikket den i Pimabomuld i lys grå og græsgrøn (elsker den græsgrønne).
Halsen er blevet alt for vid - ved ikke lige, hvordan det skete - men det gode ved det er, at den 5-årige stadig kan bruge den. Jeg tror nemlig størrelsen egentlig er 3 år;-)


Her ses det fine, lidt vaflede mønster mere tydeligt. Det var rigtig sjovt at strikke.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar