fredag den 1. april 2016
Teststrik af Lommeshorts
Jeg har teststrikket disse 'Lommeshorts' for norske Knit Me, og jeg synes, de er SÅ FLOTTE.
De mangler godt nok lige at blive lagt i pres, og jeg har ikke syet sammen ved elastikken bagpå, (for modtageren skal godkende livvidden, og når man er 10 år, har man jo ikke såå god tid til at lege prøveklud for moar) - men jeg kunne ikke vente med at vise dem frem...
Shortsene er strikket i ren ægyptisk bomuld (Pima fra CaMaRose), så de bliver bløde og kølige til sommerbrug. Så må vi se, om den ti-årige vil gå i strikkede shorts? Jeg synes, de er rå også til store drenge i denne model - de fleste strikkede bukser dur ikke til de større drenge!
Det er sjovt og spændende at teststrikke - man fanger ofte små fejl i opskriften og mailer lidt frem og tilbage med designeren, som også er spændt på at se teststrikkernes resultater. Eneste klage er, at de er strikket på pind 2½, og jeg HADER pind 2½ af et godt hjerte ;-) Opskriften siger dog pind 3, så måske er man heldig, hvis man kan få strikkefastheden til at passe.
Fede detaljer med de dybe lommer (man bestemmer selv dybden) og gylp med knapper.
Her kan man godt se, at elastikken ikke er syet helt ind på bagsiden endnu, men sådan ser de ud bagfra. Valgfrit med en eller to baglommer - jeg tror, jeg nøjes med én.
Baglomme.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar